Babysalmesang er for mødre og fædre, der gerne vil dele musikalske stunder med deres lille barn. Gennem salmer, sange, rytmer og bevægelse skabes et nærværende fællesskab, hvor der er plads til både fordybelse, glæde og samvær mellem barn og voksen.
Efter selve forløbet er der kaffe og snak i et af kirkens tilstødende lokaler, så det også er en god chance for at møde andre forældre.
















































































