Masters atletik er for dig, der stadig har lyst til fysiske udfordringer, selvom du har passeret de 30 og måske er endnu ældre. Her kan du prøve de discipliner, du sikkert kender fra før, fx højde, længde, spyd, kuglestød, diskos, 100 m, 800 m, hækkeløb og maraton.
Der er både holdkampe med fuldt øvelsesprogram og mange stævner i løbet af året, hvor medlemmer af Vejle IF som masters-atleter frit kan deltage. Du kan også deltage i femkamp, syvkamp for kvinder eller tikamp for mænd. Der afholdes mesterskaber, hvor du møder jævnaldrende i aldersgrupper med fem års intervaller. Den yngste aldersgruppe starter ved 30 år, og der er ingen øvre aldersgrænse.




















































































