Aqua Fitness er en udfordrende helkropstræning i vand, der kombinerer konditions- og styrketræning. Der veksles mellem pulshævende intervaltræning på spinningcykler i vandet og styrke- og koordinationsøvelser på dybt vand, med redskaber som aquaorme, bolde, skumhåndvægte og bælter.
Træningen tilpasses det enkelte niveau, så både nybegyndere og erfarne motionister kan deltage. Du skal ikke kunne svømme, men det hjælper at føle sig tryg i vandet. Vandets opdrift aflaster led og muskler, så træningen er skånsom for kroppen.










































